To sjove og udfordrende legepladser – leg og fantasi for alle aldre
På Sandager Næs Camping er børnenes leg en vigtig del af campinglivet. Derfor har vi ikke bare én, men to skønne legepladser – hver med sit eget udtryk og masser af muligheder for sjov og bevægelse.
Ved servicebygningen finder du vores hyggelige lille legeplads, hvor børnene kan boltre sig på hoppepuden, lege i det charmerende legehus, gynge i sansegynge eller kaste sig ud i eventyr på det fantasifulde piratskib – en sand favorit blandt små pirater! Legepladsens beliggenhed lige ved køkkenet og grillområdet gør det nemt for forældre at holde øje med legen, mens maden simrer eller opvasken klares.
Tæt ved vandet og lige ved siden af fodboldbanen finder du den store legeplads, der summer af aktivitet og fællesskab. Her er der masser af udfordringer og plads til leg: Klatretårne, rutsjebaner, trædemølle – og en skøn svævebane! Alt sammen bygget i smukt naturtræ i højeste kvalitet.
Området rummer også vores hyggelige gedefold, bålplads og hængekøjer med udsigt over vandet – perfekt til afslapning efter en aktiv dag. Og til de voksne er der bænke i solen, hvor man kan nyde en kop kaffe, mens ungerne leger.
Begge legepladser er iøvrigt dækket af gratis WiFi – så du kan være online, mens børnene er offline og fuldt optagede af leg og fantasi.
Det er supernemt at booke din campingferie online på Sandager Næs Camping! Brug blot søgeformularen herover for at finde ledige pladser og hytter. Du kan nemt og hurtigt danne dig et overblik og booke direkte fra hjemmesiden. Så slipper du for at vente i telefonkø og kan i stedet glæde dig til en dejlig ferie på Fyn.