Bridgewalking Lillebælt – Middelfart
Man kan tage til Sydney. Eller til Lillebælt. Begge steder kan du få suget i maven af højden, når du går oven på en bro. Nyd den spektakulære udsigt. Højt over vandet. Se skibene sejle forbi. Pludselig afbrydes stilheden af rysten i broen, når toget buldrer henover broen. Bridgewalking Lillebælt er en helt ny og unik attraktion i Europa. Glæd dig til en helt enestående oplevelse.
Danmarks Jernbanemuseum – Odense
Danmarks Jernbanemuseum ligger i centrum af Odense. Her kan I opleve den danske jernbanehistorie i en autentisk remisebygning fra 1954. Kig f.eks. ind i de royale vogne, oplev rejselivet på 1. klasse og se Danmarks ældst bevarede damplokomotiv fra 1868.
De store lokomotiver er fascinerende for børn i alle aldre. De mindste gæster vil specielt elske Børnebanegården, der er en banegård i børnestørrelse. Her kan legen som lokomotivfører, billetsælger eller passager få frit løb. Tag også en tur med det utroligt populære minitog.
Odense ZOO
En af Europas bedste zoologiske haver ligger i Odense, og byder på unikke, eventyrlige øjeblikke for hele familien.Her er der masser af viden leg og læring. Se, lyt og lær en masse, når vi fodrer og træner dyrene – og lad børnene udforske de mange legeområder, men I nyder lidt lækker mad eller en god kop kaffe. Odense ZOO er kåret til Europas bedste zoo i 2013-15 og 2015-17 i kategorien af zoologiske haver med op til 500.000 gæster om året i ”What ZOOs Can Do – The Leading Zoological Gardens of Europe 2010-2020.
Den Fynske Landsby – Odense
På frilandsmuseet, Den Fynske Landsby, inviteres du tilbage i tiden til 1800-tallet og til en fynsk landsby, som den så ud dengang. Den Fynske Landsby består af en række gårde og huse, som alle har stået i landsbyer rundt om på Fyn og øerne, for mange år siden.
Der foregår en række aktiviteter for børn og voksne i løbet af året, hvor mange af dem er et led i landsbyens almindelige vedligeholdelse.
Rosengårdscentret – Odense
Er du til shopping i lækre omgivelser er Rosengårdscentret i Odense det ideelle sted for dig. Her finder du mere end 150 butikker fordelt på 100.000 m2. Centret er Danmarks 2. største og er løbende blevet udvidet med nye gader. Senest er Lilla gade blevet tilføjet, en gade med speciel fokus på mode og tøj. Centret byder også på både biograf, løvens hule (legeland for børn) og mange restauranter og cafeer.
Terrariet – Vissenbjerg
Træd ind i krybdyrenes og paddernes fantastiske verden. Oplev nogle af verdens farligste og farverige dyr på helt tæt hold. Terrariet er en specialzoo med en af Skandinaviens største samlinger af krybdyr, padder, skorpioner, edderkopper, insekter m.m. Mere end 100 forskellige arter ialt.